Om osRejserBżgerForedragUdstillingSponsorKontakt
   
 





 

Anne Grethes store drøm gik i opfyldelse i 2002.
Hun tømte alle vores papkasser og fik lov til at boltre sig på et par kvadratmeter. Det var været sjovt – og mange rejseminder er dukket frem.

Familiens kommentarer til ide og resultat:
Toke: Det minder da om Aladdins Hule.
Roar: Sikke meget ragelse vi har haft med hjem.
Hjalte: Mor, tror du, der er nogen, der gider se det.
Helge: Ja, bare jeg ikke blandes ind i det!

Hvad kan du få at se...
En tromme fra Nordindien lavet af børnehjerneskaller.
En pennepistol beregnet til snigmord fra Pakistan.
En lasso lavet af hestehuder fra Mongoliet.
En forstenet gren fra Verdens ende.
En rubinrød brudekjolekjole fra Afghanistan.
En smuk dekoreret iransk bedekæde lavet af dadelkerner.
Forstenet dinosauræggeskaller.
En neglefil fra en brasiliansk fisk.
Flotte håndvævede klædedragter fra Guatamala.
Kvindehovedbeklædning med mere end 80 turkisstene fra Ladakh i Nordindien.
Indianerting fra Amasoneindianerne i Brasilien.
Tallerkener og madskåle lavet af blade fra Indien.
En traditionel mongolsk hat.
Et galleri med dejlige store fra vores rejser.
En Bamse, som har rejst jorden rundt 8 gange og besøgt 60 lande...og meget meget mere.

Anne Grethe viser rundt i udstillingen på Ramskovgårdvej 24 i Give og fortæller om nogle af de mange spændende ting. Du kan også selv gå på opdagelse i gemmerne. Har du lyst er der mulighed for at udvide besøget med en kop tyrkisk æblete og en eksotisk snack.

Vi kan også arrangere foredrag for mindre grupper - maksimalt 30 personer - i vores lokaler, hvor man før og efter rejsen i lyd og billeder kan se nærmere på de forskellige minder fra rejserne.

Da Anne Grethe har fuldtidsarbejde er det nødvendigt at kontakte hende god tid i forvejen for at arrangere en rundvisning, foredrag eller høre nærmere om priser medvidere.

 
     
change language