Her i Andesbjergene oppe i 5.000 meters højde kunne det hele have været slut...

- men vi fik rejst bilen op og forsatte mod syd...

- til Verdens Ende, hvor Roar og Hjalte smed tøjet...

Og så kørte vi mod nord...

- hvor Toke fik nye veninder i Brasilien...

​I Peru fik Roar en ny legekammerat...

- og i Andesbjergene kunne Hjalte ikke forstå, at der groede kaktus næsten
​oppe i himmelen...

I Venezuela slog vi lejr på en en øde strand...

​- og levede af kokosnødder...

- og sejlede i udhulede træstammer...

I Guatamala var Hjalte med sin mor på vævekursus...

​- mens hans far sendte taknemmelige tanker til alle de dejlige mennesker i Sydamerika...

Og efter to år og 120.000 kilometer eventyr på  landevejene var det tiden at sætte kursen mod Danmark...

Tak til alle jer - der i den forløbne uge har været medvirkende til, at vores indsamling til Kræftens Bekæmpelse nu har rundet de 5.000 kroner... 

Også tak til Arne fra My Planet - fordi han hjælper os med med at finde ud af, hvor vi skal køre hen på et område 300 X Danmark... 
​Del gerne...

- men det gjorde inkaerne her i Peru ikke...

I 1993 pakkede vi bilen for de næste to år at køre Jorden rundt i en kassevogn...  

- med vores tre sønner, Toke, Roar og Hjalte...

I Rusland slog vi lejr på Den Røde Plads...

I Kasakhstan tog Hjalte solbad på Hammer og Segl...

​I Sibirien kørte vi på Dødens Landevej...

- og blevet trukket gennem floder af lastbiler...

- og lærte, hvordan man klarer en punktering uden donkraft...

Farvel til to russiske skønheder...

 - og farvel til den russiske mafia, som bød på champagne...

Sådan kom vi videre mod Japan...

- og efter i fire nætter at have sovet på reb-ruller på en synkefærdig fiskekutter...

- blev vi budt velkommen til Japan af hende her...

Om en uge byder pigen her os velkommen til Sydamerika...

Tak til alle jer, der i den forløbne uge har været medvirkende til, at vores indsamling til Kræftens Bekæmpelse nu er kommet op på 4.500 kroner...

Klar til afgang - i 1989...

Tvunget på hotel af Khomenies Revolutionsgardister...

På grænsen mellem Pakistan og Afghanistan er Hjalte, Roar og Toke gået på våbenhandel...

Men våbenløse kører vi videre ud i ørkenen...

I det nordlige Indien er Hjalte på kursus i at samle tørrede yakokse-lort til brænde...

Og her i Ladakh får han sin første kæreste...

Og her i det sydlige Indien er der mangel på indpakningspapir til julegaver...

Og da julegaverne er pakket op, kører vi til Iran for at fejre Hjaltes 5 års fødselsdag med LEGO...

Og efter de iranske revolutionsgardister en nat har vækket os med skarpladte maskinpistoler, kører vi hjem til Danmark og drikker champagne...

Vi håber, at rigtig mange vil kigge på bagruden her - og klikke sig ind på vores nye indsamling til Kræftens Bekæmpelse...

Her lægger skilteteknikeren sidste hånd på sit mesterværk...

En mosaik af gamle og nye sponsorer...

​Tak til alle vores sponsorer - for at de er medvirkende til, at vi endnu en gang kan køre ud og opleve verden...

For 32 år siden var der også mangel på nærhed - konstaterede de på Jyllands-Posten ved synet af billedet med Hjalte og nonnen i Rom...

I Pompeji var der ingen at være i nærheden af...

​Men hos garveren i Marokko var der masser af nærhed for Toke, Roar og Hjalte...

Og skomageren i Tunesien bød på både nærvær og cous-cous i den fine stue...

Og på klippen i Cibraltar bød aben her os velkommen til Europa...

Næsten 32 år senere blev der så tid til at at dykke ned i de gamle avisudklip - og læse om, hvordan vores første køretur som en Familie på Farten gav masser af nærhed med verden derude  - og os selv...

Men tømmermændene husker vi ikke...

Tak til Wolf Camper og alle I andre, som allerede har doneret til vores nye indsamling til Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med den kommende tur til Canada og Alaska... tryk her  
​ 

Dagens "spiseseddel" udenfor alle Danmarks bladkiosker for 32 år siden...

​Og så blev vi døbt "Familie på Farten"...

- og måtte igang med pen og skriveblok...

 - og pudse linsen på fotografiapparatet, så vi kunne tage et billede af denne her kurdiske familie, som ikke bekymrede sig om luft i hjulene...

Og her sad Toke og Roar ved Isak Pasa Paladset og kiggede ind i Iran - og kunne slet ikke forstå, hvorfor iranerne var i krig med deres naboer... 

Imens syntes Hjalte, at hele verden var dejlig - bare han kunne få lov til at nuldre sin mors fletning...

I næste uge forsætter vi vores rejse i fortiden, mens vi venter på det her i fremtiden...

www.cancer.dk/stoet-os/din-indsamling/personlige-indsamling/vis/familie-paa-farten-i-canada-og-alaska/


​