|
To
Toyota Landcrusiere var minimumskravet, da vi for fjerde gang
forlod Danmark i 1998. Børnene var blevet halvvoksne
og krævede mere plads. Og rejsedestinationen krævede
stærke biler.
Turen
bød på et gensyn med Rusland, hvor kapitalismen
spirede og fattigdommen groede lystigt. I Mongoliet tilbraget
vi tre måneder blandt landets nomadefolk på de
få vejsppor, der krydser de enorme grønne sletter.
Centralasiens Kasakhstan, Kirgisistan, Uzbekistan og Turkmenistan
bød på farvefulde bazarer, storslåede moskeer
og en gammel storsmilende diktator.
I
Iran havde præstestyret mistet så meget magt,
at kvinderne gik med make-up og viste pandehåret under
sløret i trods. Stammefolkene i Pakistan var flinke
og med skarpladte geværer holdt de vagt over vores lejr
i bjergene. Indien bød på et gensyn med flotte
strande, kulørte templer, overbefolkning og smukke
folk, før vi igen måtte vende om og køre
mod det danske forår, med 60.000 kilometers gummi slidt
af dækkene.
|
|