|
De fleste nøjes med at drømme om det. Men familien
fra Give, Hjalte på 7 år, Roar på 13 år
og Toke på 15 og deres halvgamle far og mor på
over 40 sagde farvel til tryghed, skole, hjem og 2 fuldtidsjob.
I øvrigt for tredje gang.
Denne
gang startede turen i maj 93, hvorfra vi drog nordpå
i et minirullehjem (4-hjulstrukket Mitshubishi) til Nordkap,
hvor Anne Grethe brækkede benet...men med jysk gå-på-mod
fortsatte vi mod Rusland, trods norske lægers advarsler.
Vi havde ubeskrivelige oplevelser i det nye Rusland, tværs
over Sibirien. Et smut til Japan, så til USA - det ene
kulturchok efter det andet. Videre sydpå gennem Mellemamerikas
bananrepublikker, til Ildlandet og nordpå igen via Rio,
og yderligere nordpå herfra - - - med en "totalskadet"
bil efter et grimt uheld i Andesbjergene og vanskelig sejllads
på Amazonas.
Altsammen
oplevelser under ekstreme forhold - - - men også en
beretning om, hvordan en ganske almindelig familie lever sammen
24 timer i døgnet. Den næsten 2 år lange tur Jorden
Rundt har man kunnet følge i TV Midt/vest og TV Syd
- - - samt i FDMs blad MOTOR.
|
|